mandag, maj 07, 2012

CupCakes

Mine første CupCakes!

Er en smule stolt over resultatet, og fik da også en masse ros, af alle
der har smagt kagerne. Men de var også rigtig gode.

 Dem med lys topping er makronmuffins og dem med mørk, er bananmuffins.



Banan muffins med Toblerone:

300 gram sukker
6 æg
3 modne bananer
300 gram smeltet smør
3 tsk bagepulver
300 gram mel
3 tsk vaniljesukker 
300 gram hakket toblerone

Pisk æg og sukker meget luftigt. pisk smør og mosset banan i massen.
sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i, og vend det
forsigtigt rundt, tilsidst vendes toblerone i, og dejen hældes i forme.
Bages ved 175 grader i ca 15 minutter.
Opskriften her, fandt jeg på min venindes blog, Pilles univers 
Jeg puttede dog en banan mere i, end der står i hendes opskrift :)

Jeg snød lidt med pynten, og købte en pose kage mousse med vaniljesmag, fra Dr. Oetker 
Det skal nemlig bare piskes med noget mælk, og smager ret godt. Da jeg havde
sprøjtet det på kagerne, fik min søn lov til at drysse krymmel, efter eget valg, på.


Makron muffins

3 æg
300 gram sukker
125 gram knuste makroner
125 gram mel
125 gram smeltet kølet smør
1 spsk mandel essens

Æggene piskes luftige med sukker. Makroner, mel, smør og
mandel essens tilsættes. Dejen røres godt sammen. Så hældes dejen i forme
og bages ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Her snød jeg også med pynten, denne gang var det en pose med chokolade mousse,
også fra Dr. Oetker og ligesom før fik min søn lov til at ligge en sidste 
hånd på værket.

 Begge slags kager var super lette at lave, så der er ingen undskyldning for
ikke at prøve :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar