fredag, maj 25, 2012

Haven når den er bedst

Og det er nu.

Der er ikke kommet så mange indlæg i den seneste tid, og jeg må skyde skylden
på det lækre sommervejr, der pludselig kom. Nyder det virkelig, kan mærke mine "batterier" 
bliver ladet op. Skønt at angsten ikke er det, der fylder mest mere.
Har taget et par billeder af mine yndlings blomster i haven,
som jeg vil dele med jer.
 Er de ikke bare smukke?
 Og sidst, men ikke mindst - Husløg, selvom det jo ikke
er en blomst, men smuk det er den altså.

Resten af weekenden står på fødselsdag. I morgen bliver min
bror 20 år, og det skal fejres på Sejs Camping, med hele familien.
Og søndag går turen til svigerforældrenes sommerhus, da svigerfar har 
fødselsdag på mandag. Det bliver super!
God weekend til jer alle!

søndag, maj 20, 2012

Sol & søndag

Det skal da nydes!!

Sol har skinnet, som bare pokker i dag. Og det måtte jo betyde en tur
på stranden, samt hygge i haven. Sikke en skøn dag - hvis bare alle søndage var sådan!
Har taget et par billeder jeg vil dele med jer.
 Som i kan se, blev tæerne badet. Dog er vandet stadig alt for koldt,
efter min smag. 
Mine rhododendron er endelig ved at springe ud.
Det er en lige stor glæde hvert år.
 Glæder mig også til den fine hvide blomst, bliver til
et dejligt sødt jordbær.
Håber dette skønne vejr vare ved lidt endnu.

fredag, maj 18, 2012

Til kærligt minde om vores kat, Frida

Hvil i fred

Onsdag aften måtte vi træffe den svære beslutning om, at vores kat Frida skulle aflives.
Hun var meget syg, og det var det eneste rigtige at gøre. Det kom bare så pludseligt.
Onsdag morgen og dag, var der ingenting galt med hende. Men om aftenen opdager
jeg, at den er helt galt. Og der går ikke mere end et par timer, før jeg må sige
farvel til min elskede kat.
 Jeg havde aldrig forestillet mig, jeg skulle blive så ked af at miste min kat.
Men det blev jeg altså. Man elsker jo de små kræ, og når
hun nu har fulgt mig igennem 6 år, er det meget mærkeligt,
der ikke længere render en kat rundt.
 Så nu skal jeg vende mig til, der ingen kat er. Har jo også de andre dyr at tage
mig af, men der er intet som en kat.
 Sådan vil jeg huske hende bedst...

torsdag, maj 10, 2012

Snickerskage

Min nye yndlings-kage!

Den var godt nok meget bedre, end jeg havde håbet på. Og vil da heller ikke ligge skjul på,
at midt i processen, troede jeg det ville blive en kæmpe fiasko. Da den var i ovnen, og
havde fået den tid, den skulle, var den stadig HELT flydende i midten. Så måtte skrue ned
for varmen, og give den næsten dobbelt så lang tid, som forskrevet. Men det lykkedes alligevel,
og den blev super lækker. Dog en lidt tung kage, men smagen var fantastisk - Hvis man vel og mærke 
kan lide Snickers.

Snickerskage - Bund

4 dl sukker
200 gram blødt smør
3 æg
4 dl mel
1 1/2 tsk bagepulver
300 gram salte peanuts

Karamel

1 dl lys sirup
1 dl fløde
50 gram sukker
2 tsk vanilie
2 spsk kakao
200 gram lys chokolade til overtræk.

Pisk sukker og blødt smør sammen til det er hvidt og skummende.
Bland 1 æg i ad gangen, og pisk meget mellem hvert æg - jo mere jo bedre.
Bland mel og bagepulver, og vend det i æggemassen. Hæld dejen op i en smurt form,
ca 23x35 cm, og fordel peanuts over dejen. I den opskrift jeg fulgte stod der
den skulle bages ved 200 grader i 15 - 25 minutter. Da den havde fået 25 minutter, og stadig
var flydende i midten, satte jeg ovnen på 175 grader, for ikke at brænde den helt af. Og vil tro,
den fik ca 20 minutter mere. Så hold øje med kagen.
 Mens bunden bager, blander du alle ingredienserne til karamellen,
i en gryde over jævn varme. Kog det godt igennem, mens du røre.
Det skal koge mindst 8 minutter, men jeg gav mit noget længere, da jeg synes
det var for tyndt. Så kogte det i ca 15 minutter, og så var det helt perfekt, efter
min mening. Lad karamel og bund køle lidt, og hæld så karamellen over bunden.
Når dette er helt afkølet, overtrækker du med chokolade.

onsdag, maj 09, 2012

Cookies med Daim

Slet ikke tosset

Disse cookies var et ligeså stort hit, som resten af kagerne, til vores fødselsdag.
Og så var de rigtig nemme at lave. Næsten gang tror jeg, der kommer lidt nødder i.

Cookies med Daim

200 gram blødt smør
100 gram farin
4 spsk koldt vand
3 dobbelte daimbar
300 gram mel
2 tsk vaniljesukker
1 tsk natron

Pisk smør, farin og sukker godt sammen. Vend det grov hakket daim i sammen
med vandet. Bland alle de tørre ingredienser sammen, og vend det i dejen.
Saml dejen med hænderne på et meldrysset bord. Tril 2 pølser af dejen, på ca 5 cm i diameter.
Del hver pølse i 16 dele, der trilles til kugler, som trykkes flade på
bagepladen. De flyder ud, så husk meget afstand, jeg bagte 12 af gangen. Men havde også lavet 
dobbelt potion. Bages midt i ovnen ved 250 grader i 5 - 6 minutter.
Lad dem køle af på en rist, og så er de klar til indtagelses.
 

mandag, maj 07, 2012

CupCakes

Mine første CupCakes!

Er en smule stolt over resultatet, og fik da også en masse ros, af alle
der har smagt kagerne. Men de var også rigtig gode.

 Dem med lys topping er makronmuffins og dem med mørk, er bananmuffins.



Banan muffins med Toblerone:

300 gram sukker
6 æg
3 modne bananer
300 gram smeltet smør
3 tsk bagepulver
300 gram mel
3 tsk vaniljesukker 
300 gram hakket toblerone

Pisk æg og sukker meget luftigt. pisk smør og mosset banan i massen.
sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i, og vend det
forsigtigt rundt, tilsidst vendes toblerone i, og dejen hældes i forme.
Bages ved 175 grader i ca 15 minutter.
Opskriften her, fandt jeg på min venindes blog, Pilles univers 
Jeg puttede dog en banan mere i, end der står i hendes opskrift :)

Jeg snød lidt med pynten, og købte en pose kage mousse med vaniljesmag, fra Dr. Oetker 
Det skal nemlig bare piskes med noget mælk, og smager ret godt. Da jeg havde
sprøjtet det på kagerne, fik min søn lov til at drysse krymmel, efter eget valg, på.


Makron muffins

3 æg
300 gram sukker
125 gram knuste makroner
125 gram mel
125 gram smeltet kølet smør
1 spsk mandel essens

Æggene piskes luftige med sukker. Makroner, mel, smør og
mandel essens tilsættes. Dejen røres godt sammen. Så hældes dejen i forme
og bages ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Her snød jeg også med pynten, denne gang var det en pose med chokolade mousse,
også fra Dr. Oetker og ligesom før fik min søn lov til at ligge en sidste 
hånd på værket.

 Begge slags kager var super lette at lave, så der er ingen undskyldning for
ikke at prøve :)

torsdag, maj 03, 2012

Popcorn kage

Kæmpe Hit!

Hold op, hvor var både børn og voksne vilde med kagen.
De fleste var dog lidt skeptiske da de så kagen, men det blev
dog hurtigt glemt da de smagte den.

Opskrift

25 gram smør
1/2 dl olie
250 gram skumfiduser
2 liter popcorn
250 gram M&M's
250 gram salte peanuts

Varm smør, olie, og skumfiduser op, ikke ved for høj varme.
Rør lidt undervejs. Når skumfiduserne næsten er smeltet, blandes
popcorn, M&M's, og peanuts i gryden. Hæld massen over i
en brødform, med bagepapir i, og stil på køl i mindst 1 time.
Jeg lod dog min stå i næsten et døgn, og det blev den ikke dårligere af.
Skær ud i passende stykker - ikke store, da den er meget sød.

Og her er en lille forsmag på de lækre kager til fødselsdagen i morgen.